Her mødes baner og landeveje, her ligger Sjællands største købstad, den 1000-årige by Roskilde, med sine 26.000 indbyggere. Engang var byen kendt som kongestad, siden som gejstligt center, nu som kongegravenes by, berømt over hele verden for sin smukke domkirke.

Byen kan indtages både fra land- og søsiden. Den sidste tur er den smukkeste, den første den bekvemmeste, for der er kun en halv times togrejse fra København til Roskilde (3).

Stadens grundlægger var sagnkongen Roar, som lagde sin by over et bakkedrag, hvor kilderne vælder frem. Så ledes fik byen sit oprindelige navn:Roars Kilde.
Selv vinterens stærke frost formår ikke at standse kilderne, hvoraf den største, Maglekilde, giver 400 liter vand i minuttet (4).

Johan Galster gruppe af byens grundlægger, Kong Roar og hans bror Helge (5)

Når frosten binder Ijorden, flyver de primitive isbåde over den spejlblanke flade med 80-100 kms. fart i timen. Det er Ros-
kildes særlige vintersport - og dens fornemste dyrker var i mange år kong Christian X.

Tre tommer is kan ikke hindre   en af de ægte vikinger, der trives på paa Roskilde fjord, i at bade.
(6).

Det lokale »højfjeld«, Byparken, kan udmærket danne rammen om en rask lille skitur, mens skøjtesportens tilhængere folder sig ud i læ af Klostermarkens høje træer (7).

På torve  og gader og over byens tage funkler sneen i lysene fra torvets lygter og hovedgadens butiksruder, den dærnper lyden af vogne og biler og lægger et mildnende skær over vinter-hverdagen. Alle huse bliver smukke, men dejligst af alle bygningerne bliver donikirken,der her rejser sig bag Palæet (8)

Så høj knejser kirken sig over byen (9)

Byparkens svanefar er på in spektionsrunde i sin dam; han er fornem og utilnærmelig, for mutter ruger, og så skal man ikke mænge sig som en almindelig and 

Og hestene rykker ud af stålden og indtager Provsteengen ved Domkirkens Fod (10).

Svanemor præsenterer årets kuld. Ved bredden samles parkens stampublikum, småbørn, der ellers fordriver tiden i det in- tilstødende anlæg med vipper, gynger og karruseller (11).

Som på signal af forårssolen bliver der myldrende liv ved havnen. Fjorden er det unge Roskildes soppedam, roning og sejlsport de »nationale« sportsgrene; fartøjerne gøres i stand, alle hjælper hinanden, medens der fortælles skipperhistorier og drømmes om nye maritime bedrifter, når bådene glider ud i fjorden til en ny og herlig sæson (12).

Roskilde roklub hejser standeren i strid forårsvind (13)

De to jenser fra byens garnision skal have et rigtig godt forårsbillede til pigne. Kanonfotografen slider i det, meden FDFérne marcherer til forårsparade med faner, trommer og musik (14)

To gange om året er der konfirmation i Domkirken, og bagefter er de unge til azlters. Her forlader de unge piger alteret efter den smukke højtidelighed. (15)

Roskildensernes yndlingstur går til Boserup - og sådanne idyller findes der langs vejen dertil.

Men selv midt i staden kan man nyde foråret. Her viser Byparken sig fra sin smukkeste side (16)

Boserup Skov trylles om til et ferige hvert forår. Skovbunden vrimler af anemoner- man kan sidde på eet sted og fylde en hel kurv. Og byen forvandles også og bliver til een stor legeplads. Når lirekassemanden kommer, er der endda mulighed for et improviseret asfaltbal (17).

Kirsebærtræerne blomstrer i Provstevænget - og andre stederfinder man udsprungen tjørn og piger så søde som hende, vi ser her (18).

Og så er sommeren kommet til byen. Domkirken kranses af grønne træer, og ved Palæet, Frederik V's gamle slot, som nu beboes af biskoppen, politimesteren og amtsforvalteren, står kastanierne med lysende kærter  (19).

Sammen med varmen indtager vandreungdommen byen for at se de historiske steder og trave i de smukke omgivelser. Om aftenen søger man til vandrehjemmet Hørgården, der ligger på vejen ud til Boserup. Her kan man hvile de trætte ben for natten (20).

Ved junis store begivenhed, dyrskuet, mødes by og land på pladsen for at beundre de smukke dyr, som konkurrerer om placering og præmier. Hvem føler sig mest: de smukke frederiksborgheste eller deres ejere? Eller grisenes primadonna, som stiger ned fra vognen for at blive beundret af pladsens tusindtallige publikum? (21).

Roskilde har mange skoler -- størst og nyest er den kommunalerealskole, fornemst og ældst er katedralskolen, som er genbo til domkirken (22).

Så kommer dagen, hvor studenterne springer ud. Der danses om skolegårdens lind, og der køres under sang og hurraråb gennem byens gader. Sliddet er endt, og sommerferien kan begynde (23).

Den katolske menighed fejrer Kristi Legemsfest en søndag i juni, og det protestantiske Roskilde betragter med interesse processionen af præster, nonner og kordrenge, der med sydlandsk farvepragt sætter kulør på de nordiske omgivelser (24).

Den katolske menighed fejrer Kristi Legemsfest en søndag i juni, og det protestantiske Roskilde betragter med interesse processionen af præster, nonner og kordrenge, der med sydlandsk farvepragt sætter kulør på de nordiske omgivelser ().

Engang i fortiden invaderede de lokale vikinger England. Nu gør englænderne gengæld. Således tog The Gordon Highlanders Roskilde med storm ved hjælp af deres sækkepiber, men de blev stille, da Roskildes nydelige turistfører »Frk. Hansen« fortalte dem om byens tusindårige historie 
Absalonsbuen, der forbinder kirken og Palæet, er et arkitektonisk pragtstykke, alle fremmede må se (25)

Bag højalteret i domkirken, på den fornemste plads i landets fornemste kirke, står dronning Margrethes sarkofag (25).

Hver time brydes stilheden i kirken af klokkespillet. Så fælder Set. Jørgen dragen, mens Kirsten Kimer og Per Døver slår på deres klokker, og dragen skriger, så man tror, der er ved at ske et mord (26).

Pragtfulde linier og skønne, festlige farver gør domkirkens hovedskib enestående i kirkearkitekturen (27).

Hver fodsbred af domkirken er historie, i hvert rum findes uvurderlige skatte. Skønnest af alle de kongelige kapeller er Christian IV's kapel med den overdådigeudsmykningogMarstrands berømte billeder på væggene. På søjlen i Christian l's kapel er højdemålet på de fleste danske og mange udenlandske fyrster afsat ..

Efter Christian X's død valfartede tusinder af mennesker til majestætens båre i Roskilde Domkirke. Den danske kongefamilie besøger ofte gravene i kirken, og når kong Fi-ederik IX og dronning Ingrid kommer til byen, er 'besøget samtidig et møde med befolkningen, der samles oni kirken og hylder kongeparret (29).

Mon Frederik V nåede at se sit palæ fra rådhustårnet? Han fik i hvert fald aldrig set domkirkekvarteret fra luften, og det er næsten en skam (30)

I den katolske tid havde Roskilde 27 kirker og klostre. Rådhustårnet, der hørte til Set. Laurentii Kirke, står som et minde herom. Ruinen af Set. Laurentii Kirke ligger udgravet under Rådhustorvet. Ad en trappe kan man stige,lige ned til byens middelalder (31).

Hvor mange nutidshjem har så smuk en stue, og hvilken modeekspert kan skabe så maleriske dragter som disse, der stammer fra heden, den egn, der ligger sydøst for Roskilde. Her har der gennem århundreder hersket en højt udviklet bondekultur,ogom den bærer Roskilde Museum interessante vidnesbyrd (32).

På en fredfyldt plet i byens midte ligger Roskilde adelige Jomfrukloster, som blev oprettet i 1699. Den pragtfulde riddersal er en af byens fornemste turistattraktioner (33).

Bygningen på billedet er opført i italiensk renaissance, men den er ikke noget dogepalads, og pladsen, den ligger på, er ingen Markusplads. Det er banegården i Boskilde, landets ældste, og det tilstødende torv hedder Hestetorvet. Dette navn forhindrer ikke, at der også kan slås en grischandel af på stedet (34).

Når tre hovedveje og mange andre landeveje mødes i en by, giver det skub i rutebil- og selvejertrafiken (35).

Fra hovedvej nr. 1, der kommer fra København, kører vi ind under Bøde Port  , og så er vi på hovedgaden, Algade. Et par hundrede meter længere henne - ved Hestetorvet - kan man få stillet den første rejsesult med en Pølse (36).

Fra hovedvej nr. 1, der kommer fra København, kører vi ind under Bøde Port (37) , og så er vi på hovedgaden, Algade. Et par hundrede meter længere henne - ved Hestetorvet - kan man få stillet den første rejsesult med en Pølse  .

Roskilde er ikke blot historie, men også travl nutid. Året rundt er der liv i forretningerne og gadebilledet. Her har vi hovedgaden, badet i sommersol. Er det blæsten eller varmen, der har fået cyklen til at besvime? .

Roskilde har et stort og købe-. dygtigt opland, der gerne gæster Byen. Men stadens forbindelser strækker sig også udover amtets grænser, helt op til Norge, Sverrig og Finland, hvor Roskilde har venskabsbyerne Tønsberg, Linkóping og Joensuu. Når der kommer gæster herfra, vajer de nordiske flag foran rådhuset (38).

Roskilde har et stort og købe-. dygtigt opland, der gerne gæster Byen. Men stadens forbindelser strækker sig også udover amtets grænser, helt op til Norge, Sverrig og Finland, hvor Roskilde har venskabsbyerne Tønsberg, Linkóping og Joensuu.   (39).

Rådhustorvel er byens centrum. Her sker der noget hele dagen, og færdselsbetjentene må have et øje på hver finger for at ' trafiken til at glide.

De har dog aldrig så travlt, at de ikke har tid til at købe en høstblonist af en sød ung pige (39).

Som pust fra den store verden kommer turistbilerne stadig til byen. Her stiger et internationalt selskab, blandt andre et par nederlandske nonner, af på Rådhustorvet - parkeringspladsen for biler fra alle lande, hvis der da ikke er onsdags- eller lørdagstorv, en både praktisk og malerisk foreteelse (40).

Byens fiskekone Veronica har verdens skrappeste replik. Hun klarer alt - lige fra vanskelige husmødre til genstridige ål.

Er det nyheder, han vil ha', manden, der er ved at krybe ind i kiosken, eller er det bare et femtenores frimærke? (41).

På denne bænk ordner torvets stamgæster både verdenssituationen og de lokale foreteelser.

Det røde pakkepostbud pynter omtrent ligeså meget i landskabet som torvets blomsterbede (42).

Man kan lege landligger midt i byen ved at lægge sig på Byparkens store plæne, og sommetider leverer byen endda musik til.

Der er rindende vand allevegne, og det kan brucres til mange ting. To ungersvende vasker sommerstøvet af fødderne ved Set. Hans Kilde (43).

Roskildenserne går ikke op, men ned på Bjerget. Sct. Jørgensbjerg ligger ved byens fod nede ved fjorden og er idyllernes bydel. Her boede og arbejdede den berømte maler L. A. Ring, og hans kolleger går stadig i hans fodspor på de udødeliggjorte steder (44).

På en stille sommeraften er udsigten over fjorden næsten. eventyragtig smuk, men sejlerne synes alligevel, den er kønnere, når der er så meget vind, at skipper må rulle et par gange om bommen for ikke at risikere skuden (45).

Roskildes vej til ros og magt er den dejlige fjord. I sommeren 1948 gav den olympisk guld - og det var roerne Finn Petersen og Tage Henriksen og deres styrmand Carl Ebbe Andersen, der hentede det hjem fra London i toer med styrmand (46)

Det er ikke udelukkende sportslige anstrengelser, der udfoldes på fjorden. Roskilde har også en fiskerflåde, og skibe udefra bringer byen varer ad søvejen (47).

Så er det Week-end, og hver ærlig sejler stikker til søs for at hjemsøge andre fjordbyer (48).

- eller for at ankre op for natten i Boserup Vig, et paradis i læ af bakker og skove (49).

Man behøver ikke at være selvejer for at komme rundt på fjorden. Små passagerbåde besørger trafikken og bringer gæster til de smukke udflugtssteder. Et af de mest yndede er Vigen. Her har byen sin badestrand, kun 10 minutters sejlads fra havnen.

Tro ikkevi er sprunget tilbage til det gamle rom. Vi er i Roskildes amfiteater i Folkeparken, byens nyeste anlæg.

I august er der byfest. Hele byen og oplandet er på benene.(52)

Byfesten er børnenes dag. De nyder godt af overskudet, og de deltager i dagens optog. Her ruller det yngste Roskilde på forskelligartede befordringsmidler, mens henved 20.000 voksne er begejstrede tilskuere. Senere bliver det deres tur, for dagen slutter med asfaltbal og fyrværkeri (53).

Rekreationshjemmet på Valdemarsvej  og Amts- og Bys Sygehuset på Køgevej   to vidnesbyrd om byens sociale forsorgsarbejde.(54)

Roskilde vokser sig stadig større ved hjælp af smukke, frit beliggende boliger, fortrinsvis beregnet for børnerige familier (55).

Roskilde bar garnison, og soldaterne er populære, både når de marcherer gennem byen med fuld musik, og når de giver en køretur på kasernens forældredag (56).

Terrænet omkring byen giver svævellyverne rige Muligheder. De mere jordbundne atletikfolk holder sig til idrætsparken (57).

Sommeren går på hæld - og så kommer hestemarkedet. De sniukke dyr vandes ved brønden på Hestetorvet, mens de handles til store penge. Det unge Roskilde ser interesseret til for at lure hestehandlerne kunsten af (58).

En skønne dag"er efterårsstormen over byen, og havnen og haverne ved fjorden står under vand . Lystbåde rives fra deres bøjer, og ejerne må kæmpe nætter og dage med elementerne for at frelse deres fartøjer (59).

Efteråret kan også bringe skønhed med sig. Parker og haver
klædes i bronce, og bladene danser kankan på den våde asfalt -- her foran klosterets vestlige indgang (60).

Men snart står løvtræerne ribbet, og så er det juletræernes tur til at beherske billedet. De tager opstilling på torve og pladser og forhandles sammen med alle de andre mærkelige vækster, der hører årets største højtid til (61).

Bliver naturen ved vintertid mere karrig med sine skønhedsmidler, kan man heldigvis selv hjælpe til. Roskilde sætter projektør på sit fornemste klenodie, domkirken, og når det skinner på den, falder der også et enkelt glimt af til Roar og Helge ved palæmuren . Foran rådhuset stråler lysene fra byens juletræ om kap med vinduerne i strøgets butiker (62).

Ringen er sluttet, året er forbi. Det er nytårsnat, og i den oplyste domkirke byder menigheden et nyt år velkommen (63).

FLENSBORGS BOGHANDEL 1949